I Bededagsferien dvs. torsdag 26.-29.april 2018 udstiller jeg til Kunst for Alle i Aalborg Kultur & Kongres Center – også kaldet Aalborg-hallen. Det er tredje gang Kunst for Alle slår sine folder i byen, men de to første år foregik det i Påsken. Omkring 70 kunstnere medvirker – se pressemeddelelsen længere ned for mere info. Og se bl.a. deltagerlisten på www.kunstforalle.dk.
Jeg er på stand 12 alle dage. Det er mig en fornøjelse at kunne uddele fribilletter. Billetterne gælder alle fire dage. Send mig en besked via mail til info@hellekjaerulf.dk.
Kunst for Alle – Aalborg Kultur & Kongres Center
Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen holder åbningstalen kl. 18 på ferniseringsdagen, torsdag 26. april.
Håber, vi ses!
Et af mine nyere malerier:
Pressemeddelelse
Nærvær og kunst i Aalborgs hjerte
For tredje gang kan KUNST FOR ALLE opleves i det nordjyske. Omkring 70 kunstnere fra hele landet udstiller i Aalborg Kongres og Kultur Center fra torsdag 26. april til søndag 29. april 2018.
Så er chancen der til at møde kunstneren i egen person. Til udstillingen KUNST FOR ALLE kan publikum komme helt tæt på de omkring 70 kunstnere og deres værker i de intime stande.
KUNST FOR ALLEhar gennem de seneste 16 år været afholdt i Ridehuset i Aarhus og i de seneste otte år i København, først syv år i Øksnehallen og et år i Lokomotivværkstedet.
Når dørene slås op til fire intense kunstdage i AKKC – Aalborg Kongres & Kultur Centers perfekte rammer, er det nærværende møde mellem de nøje udvalgte kunstnere og publikum i centrum ligesom alle foregående års KUNST FOR ALLE.
”Jeg holder aldrig op med at være stolt af den kvalitet og bredde, som udstillingen repræsenterer. Det møde er en betydningsfuld del af hele konceptet. Vi lægger op til en dialog om kunsten og historierne bag værkerne. Udtrykkene er mangfoldige, og alle kan finde kunst her, som på den ene eller anden måde siger dem noget,” siger arrangør og kunstnerisk leder Charlotte Jensen.
Hun glæder sig over, at Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen har sagt ja til at holde åbningstalen på ferniseringsdagen.
Idégrundlaget for KUNST FOR ALLEer at vise et bredt udsnit af aktuel, original dansk kunst. For Charlotte Jensen handler det om at skabe et rum, hvor alle har mulighed for at få nutidens kunst under huden.
Udstillingen repræsenterer både professionelle, etablerede kunstnere og nye talenter.
Weekenden byder på moderne kunst i alle afskygninger: Abstrakte og ekspressive udtryk side om side med figurative former i både farverige og afdæmpede universer.
Hovedvægten på KUNST FOR ALLE er på billedkunst, men der udstilles også foto, keramik og skulptur.
Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen holder åbningstalen kl. 18 på ferniseringsdagen, torsdag 26. april.
Fakta om KUNST FOR ALLE 2018 Aalborg
Arrangør: KUNST FOR ALLE – www.kunstforalle.dk
Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg
Kontakt: Charlotte Jensen mobil 2282 1212– info@kunstforalle.dk
Åbningstider:
Torsdag 26. april 2018 – Kl. 17.00 – 20.00
Fredag 27. april 2018 – Kl. 11.00 – 17.00
Lørdag 28. april 2018 – Kl. 10.00 – 17.00
Søndag 29. april 2018 – Kl. 10.00 – 17.00
Entré: Kr. 50,- børn u. 16 år gratis