Året 2013 er ved at slippe sit tag, og et nyt kan tage sin begyndelse. Jeg håber, at kunsten også vil dominere i 2014.
I øjeblikket udstiller jeg hos DSB i Aarhus – Kunstforeningen DSB – Kunst på 1. – udstillingen bliver taget ned lige inden Kunst for Alle.
Kunst for Alle foregår i Ridehuset i Aarhus fra torsdag 30. januar til og med søndag 2. februar. Jeg udsender en nyhedsmail, når vi kommer lidt hen i januar – og laver også et indlæg her om udstillingen.
1. og 2. marts deltager jeg i Kunst i Fængslet i Horsens/Rotarys Kunstmesse. Det bliver noget af en udfordring at skulle udstille i en celle – ikke mindst med mine store billeder. Men jeg glæder mig.
Jeg er lige blevet inviteret til at deltage i påskeudstillingen Kunst på Slottet – på Dronninglund Slot. Det regner jeg med at sige ja til.
Derudover ligger det fast, at jeg skal udstille i Kunstforeningen Diagonalen i Give fra slutningen af august.
Jeg har valgt ikke at søge ind til den censurerede udstilling International Art Festival i Kerteminde. Nu har jeg deltaget tre år i træk, og det har været fantastisk på alle måder, men i år tager min mand, Martin Blom, og jeg på en Art & Music tour i sommerlandet – mere herom i det nye år – og jeg ved allerede nu, at den også vil føre os til Kerteminde under Artfestivalen.
Til efteråret er der igen Kunst for Alle i Øksnehallen, hvor jeg igen har fornøjelsen af at stå ved siden af Peter Eichen.
I disse dage maler jeg – for alle mine gallerier vil gerne have flere billeder hjem – og jeg skal jo også have noget at vise til Kunst for Alle i Ridehuset.
Galleri Lyrum har blandt andet lige solgt disse to: