Så kom 101 kunstnere 2014, hvor jeg er med – side 78 – synes faktisk, det er en flot bog at være med i. Først får I det nyeste maleri fra min hånd, som kom ned til Galleri Lyrum 4/9 – og dernæst pressemeddelelsen om bogen, som jo kan købes i boghandlen. Fotoet øverst er fra Bog&Idé-boghandlen i Tønder fra weekenden.
Her er pressemeddelselsen:
”101 kunstnere 2014”
Det brede opslagsværk over dansk nutidskunst
Der findes mange glimrende opslagsværker over danske kunstnere.
Der eksisterer imidlertid ingen oversigtsbog, som viser bredden og mangfoldigheden i dansk nutidskunst uanset alder, uddannelse, køn eller geografisk tilhørsforhold.
FØR NU!
Fredag den 30. august udkommer bogen ”101 kunstnere 2014”, det årligt tilbagevendende opslagsværk over nulevende danske kunstnere.
”101 kunstnere” viser et bredt udvalg af nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere.
Redaktøren af ”101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen.
Hovedpointen bag ”101 kunstnere” er at vise, hvor mange dygtige kunstnere, der findes rundt omkring i landet. Det kan være purunge talenter som garvede veteraner. Det kan være akademiuddannede kunstnere som autodidakter. Det kan være malere med stærke og ekspressive penselstrøg, og det kan være keramikere med et fint og æstetisk formsprog. Uanset hvad, er det alle dygtige kunstnere.
Samtidigt vil ”101 kunstnere” meget gerne få den enkelte læser til at gå på opdagelse i kunstens fantastiske verden uden tunge teoretiske afhandlinger hængende over hovedet.
Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside.
Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens adresse, hjemmeside og email.
”101 kunstnere”
Pris: 198 kr.
Redaktør: Tom Jørgensen, tlf. 2589 3981, mail@eikon-kunstformidling.dk
Forlaget JA ApS
Omslagsillustration: Tobias Mikkelsen
6. årgang. Oplag: 1500
ISBN: 978-87-994447-5-5