Velkommen til Kunst for Alle i Øksnehallen

Velkommen til KUNST FOR ALLE i Øksnehallen, Kbh.

 

fra fredag 26. oktober til søndag 28. oktober.
Jeg glæder mig til at se dig/jer – og giver gerne et glas vin og en snak.

Du kan møde mig hele weekenden på STAND 40.

Yderligere info længere nede – vi ses!
Bedste hilsner fra Helle

PS. Jeg præsenterer bl.a. syv helt nye billeder i store formater (op til 120×160) på udstillingen.

Winterdream II 70×70/solgt
Winterdream I 70×70/solgt

 

 

Kunst for alle er ved at blive en tradition i hovedstaden. For 3. år i træk er mødet mellem kunstner og publikum i centrum, når 110 etablerede kunstnere fra hele landet forvandler Øksnehallen til en inspirerende oplevelse i kunstens verden.

Der er fernisering fredag 26. oktober klokken 15-20. Klokken 15.30 bliver Kunst for Alle åbnet af kulturborgmester i København, Pia Allerslev (V). Der vil også være musik med Michael Rune & Hannibal.

Fakta om kunstudstillingen:

Titel: Kunst for alle 2012
Arrangør: Kunst for alle – www.kunstforalle.dk (se blandt andet standplanen her.)
Sted: Øksnehallen – Halmtorvet 11 – 1700 København V – www.dgi-byen.dk

Åbningstider:
Fredag 26. oktober 2012 – Kl. 15.00 – 20.00
Lørdag 27. oktober 2012 – Kl. 10.00 – 18.00
Søndag 28. oktober 2012 – Kl. 10.00 – 18.00

Entré:
Kr. 50,-


4 Responses

  1. Jeg var så heldig i august at kunne nyde dit billede “Angel birth” daglig fra min arbejdsplads på Langeskov gl. rådhus.
    Nu er jeg blevet nysgerrig, vil meget gerne se mere, og derfor vil jeg gerne vide, om du i en overskuelig fremtid har planer om at udstille på Fyn, da Øksnehallen er en lidt lang udflugt, synes jeg.
    Med venlig hilsen Ulla Grønkjær

    1. Jeg udstiller ikke så ofte på Fyn, men er blevet inviteret til at udstille på Kerteminde Art Festivalen til sommer. Det er der lidt lang tid til. Jeg skal også udstille på Kunst for Alle i Aarhus til januar, men det er jo lige så langt for dig som Øsknehallen. Skal jeg ikke sætte dig på min mailingliste, så du får info om udstillinger mm.? De bedste hilsner fra Helle

  2. Hej Helle
    Dine malerier er super flotte!
    Kan man købe de to nye malerier “Winterdream” l og ll – og hvad koster de i så fald?
    Venligst
    Andreas

    1. Hej Andreas,
      Tusind tak! Ja, Winterdream I og II er til salg – de måler 70×70 cm og koster 5.500 stykket – men send mig en mail, hvis du er interesseret i at høre mere. Jeg har malerierne med i Øksnehallen, hvis du vil se dem “live” – men det kommer selvfølgelig an på, hvor du bor :-). Venlig hilsen Helle

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.