Malerier januar/februar 2019

Tak for nogle fantastiske dage i Ridehuset til Kunst for Alle. Det er bare den bedste udstilling!

En lille opdatering, så relevante malerier kan ses her. Det er både malerier, som jeg har hjemme (eller måske er de lige på en udstilling her i februar), eller hos Galleri Lyrum. Kontakt mig vedr. yderligere oplysninger og pris:

Mindscape Nordic 120x150x4 cm
Grounding 80×80 cm
Penquin kiss 120×150 cm/SOLGT
Out of this world 100×120 cm
Mindscape Wide 100x140x4 cm
In my secret life 100x150x4 cm
Late Light 100×100 cm
Listen to the Silence 120×150 cm/SOLGT
Mindscape water 80×100 cm
Mindscape Highland 100×100 cm
Mind Power 150x120x4 cm

               Feeling the Blues 120×150 cm/ Galleri Lyrum

Instant Peace 100x140cm
Think 110×150 cm/Galleri Lyrum
The Ray of Day 120×150 cm/Galleri Lyrum
Spirit 100×100 cm/Galleri Lyrum
Swansong 120x150x4 cm /Galleri Lyrum
Eagle Eye 100x120cm /Galleri Lyrum
Love me like the sea 120x120cm /Galleri Lyrum
Connections 200×200 cm

Velkommen 2019 – først Kunst for alle i Aarhus

Mindscape Nordic 120x150x4 cm

Året 2019 ligger foran os som en smukt indkapslet forventning af glæde. Der er en del udstillinger på vej i årets løb i hele landet, som jeg ser frem til. Det gælder f.eks. Kunst i Fængslet i Horsens, Eventyrlig Kunst i Bogense og Copenhagen Art Space på Docken i Nordhavn.

Men først kalder Kunst for Alle i Ridehuset i Aarhus. Fra torsdag 24. januar til søndag 27. januar 2019. Jeg er på stand 41 og glæder mig til at se jer.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker at være til Kunst for Alle her i Aarhus. Ikke kun kigger gode venner forbi til et glas vin og en snak, men der er også altid nye kontakter og nye kunstsnakke, der fylder en op på den gode måde.

Jeg har nogle fribilletter til udstillingen – gælder til en af de fire dage. Først til mølle, send mig en mail, hvis du er interesseret.

Læs pressemeddelelsen her om udstillingen:

Mangfoldig nutidskunst i Ridehuset 

I januar står Ridehuset i Aarhus atter i kunstens tegn. Den traditionsrige udstilling KUNST FOR ALLE løber af stablen fra torsdag 24. januar til søndag 27. januar 2019. Her er igen chancen for at erhverve ny og spændende kunst til hjemmet eller virksomheden.

Arrangør Charlotte Jensen har udvalgt 14 ”nye” kunstnere til at supplere 36 af de kunstnere, som også deltog på KUNST FOR ALLE sidste gang.

”Det er vigtigt for kunstmessen, at der er ”nye” udstillere med hvert år, ligesom det er vigtigt at have gengangere med, da kunst jo som oftest ikke er impulskøb. Det kan være noget, man tænker over i flere år. Så jeg er meget tilfreds og føler, at sammensætningen til 2019 er både spændende og harmonisk,” siger Charlotte Jensen.

Ligesom alle foregående 16 år er det intime møde mellem de 50 kunstnere og publikum i centrum, når dørene slås op til fire intense kunstdage i Ridehusets unikke og hyggelige atmosfære.

”Udstillingen repræsenterer en kvalitet og bredde, som jeg er stolt af. Når publikum møder kunstnerne, lægger vi op til en dialog om kunsten og historierne bag værkerne. Alle kan finde kunst her, som på den ene eller anden måde siger dem noget. Det er det, der er hele idéen med konceptet,” siger Charlotte Jensen.

Direktør for Aarhus Teater, Allan Aagaard, holder åbningstalen kl. 17 på ferniseringsdagen, torsdag 24. januar. 

Weekenden byder på nutidskunst i alle facetter: Gå på opdagelse i figurative former i både farverige og afdæmpede universer eller abstrakte eller ekspressive udtryk. Hør kunstnerne fortælle, hvordan maleriet eller skulpturen er skabt. 

Hovedvægten på KUNST FOR ALLE er på billedkunst, og der udstilles tillige foto, keramik og skulptur.

Hver dag vil der være en DJ, der leverer musik til kunstoplevelsen. Og der er mulighed for at tage en kunstpause i caféen, hvor der kan købes lækker mad og drikke.

Charlotte Jensen har arrangeret KUNST FOR ALLE i Aarhus 17 år i træk og i København de seneste ni år. 

Fakta om KUNST FOR ALLE 2019

Arrangør: KUNST FOR ALLE – www.kunstforalle.dk
Sted: Ridehuset Aarhus, Vester Allé 1, 8000 Aarhus C.

Kontakt: Charlotte Jensen mobil 2282 1212 – info@kunstforalle.dk

Åbningstider:
Torsdag    24. januar 2019 – Kl. 16.00 – 20.00
Fredag     25. januar 2019 – Kl. 10.00 – 19.00
Lørdag     26. januar 2019 – Kl. 10.00 – 18.00
Søndag    27. januar 2019 – Kl. 10.00 – 18.00
Entré: Kr. 50,- børn u. 16 år gratis

I fuld gang

Jeg er i fuld gang med at male op til udstillingerne til næste år. Den første er Kunst for Alle i Ridehuset 24. januar til 27. januar 2019. Mere info senere. Her er nogle af mine nye malerier.

Out of this world 100×120 cm

 

In my secret life 100x150x4 cm
Mindscape Wide 100x140x4 cm
Penquin kiss 120×150 cm
Grounding 80×80 cm

Unika julegaveidé!

Unika kunst som julegave

Jeg har lavet nogle mindre værker, som er en oplagt gaveidé. Kig på dem og send mig en mail på info @ hellekjaerulf. dk (uden mellemrum), hvis du er interesseret. Nogle af billederne er i bred format, andre i højformat

Prisen er uden transport. Rabat ved køb af flere.

I passepartout/Indrammet i hvid træramme fra JP Rammer(god kvalitet)  36×48 cm kr. 1.300 kr.

I passepartout 36×48 cm kr. 975 kr.

Billederne er af akryl på papir. Det er en slags tryk, jeg laver, i hånden. Nogle af dem er der malet videre på f.eks. med akryltusch. Der findes altså kun et af hvert. (det er ikke muligt at lave flere med den metode).

Jeg har selvfølgelig også malerier til salg i forskellige størrelser.

Unika 1 indrammet/SOLGT
Unika 2 indrammet/SOLGT
Unika 3 indrammet
Unika 4 indrammet
Unika 5 indrammet/SOLGT
Unika 6 indrammet
Unika 7 indrammet/SOLGT
Unika 8 indrammet
Unika 9 indrammet/SOLGT
Unika 10 indrammet
Unika 11 indrammet
Unika 12 indrammet
Unika 13 indrammet

De efterfølgende er ikke indrammet, men alene i passepartout:

Unika 14 i passepartout/SOLGT
Unika 15 i passepartout
Unika 16 i passepartout
Unika 18 i passepartout
Unika 19 i passepartout
Unika 21 i passepartout/SOLGT
Unika 22 i passepartout
Unika 23 i passepartout/SOLGT
Unika 24 i passepartout
Unika 25 i passepartout/SOLGT
Unika 26 i passepartout
Unika 27 i passepartout
Unika 28 i passepartout
Unika 29 i passepartout

 

Kunst for Alle, Lokomotivværkstedet 5. okt. til 7. okt. 2018

Når I kommer ind ad hovedindgangen i Lokomotivværkstedet, så gå til højre forbi den første gang og lige en tand længere, så står jeg der på hjørnet på stand 34. Og jeg er der hele weekenden. Se pressemeddelelsen længere nede. Hvis I vil have fribilletter, så send mig en mail. 😊

Pressemeddelelse

Nyt kunstblod til ”Kunst for alle” i København

57 nye udstillere er på banen, når kunstmessen ”Kunst for alle” for niende år i træk foregår i København. I Lokomotivværkstedets smukke haller viser 150 kunstnere fra hele landet kvalitetskunst. 

I år er der nyt blod på ”Kunst for alle” i Lokomotivværkstedet i tre intense dage fra fredag 5. oktober til søndag 7. oktober 2018.  

Arrangør Charlotte Jensen har udvalgt 57 nye kunstnere til at supplere de næsten 100 kunstnere, som tidligere har deltaget på ”Kunst for alle” i hovedstaden. 

”Det er vigtigt for mig, at vi kan vise helt nye kunstnere på messen hver gang. Jeg glæder mig over, at der i år bliver endnu mere god kunst for alle,” siger Charlotte Jensen.

Det er niende gang, ”Kunst for alle” finder sted i København. De deltagende kunstnere er både professionelle, etablerede kunstnere og nye talenter.  

”Kunst for alle” har hovedvægt på billedkunst, men også sten- og bronzeskulpturer, keramik og ikke mindst fotokunst er repræsenteret.

”Jeg holder aldrig op med at være stolt af den kvalitet og bredde, som udstillingen repræsenterer. Mødet mellem kunstnerne og publikum er en betydningsfuld del af hele konceptet. Vi lægger op til en samtale om kunsten og historierne bag værkerne. Udtrykkene er mangfoldige, og alle kan finde kunst her, som på den ene eller anden måde siger dem noget,siger arrangør Charlotte Jensen.

De alsidige kunstnere står klar hele weekenden til en dialog med de besøgende i de originale og rustikke udstillingslokaler i Lokomotivværkstedets 10.000 m2skråt over for Fisketorvet.

Et børneværksted er bemandet med kunstner Grethe Tranberg under hele udstillingen.

Niko Grünfeldt, kultur- og fritidsborgmester i København, holder åbningstalen på ferniseringsdagen fredag 5. oktober kl. 16. Og DJ Frank Heskjær spiller alle dagene.

 

Fakta om kunstudstillingen:

I Aarhus har ”Kunst for alle” kørt 16 år i træk. For ni år siden rykkede konceptet til hovedstaden, og derefter til Aalborg for tre år siden.

Titel:Kunst for alle 2018 Lokomotivværkstedet Cph.

Arrangør:Kunst for alle – www.kunstforalle.dk

Kontakt:Charlotte Jensen, mobil 2282 1212 eller info@kunstforalle.dk

Sted:Lokomotivværkstedet – Otto Busses Vej 5A – 2450 København SV – www.lvcph.dk

 

Åbningstider:                  

Fredag 5. oktober 2018, kl. 15.00 – 20.00

Lørdag 6. oktober 2018, kl. 10.00 – 18.00

Søndag 7. oktober 2018, kl. 10.00 – 17.00

 

Entré: Kr. 70,- Børn u. 16 år gratis adgang.

Kunst i Hasseris, Aalborg

Aalborg er på banen igen, der må være noget med den by. Måske fordi min mor er født og opvokset i Nibe, og som ung kom hun i huset i Aalborg. Nej, pjat. Jeg glæder mig til at udstille på Kunst i Hasseris, håber, vi ses på stand 4! Se oplysningerne længere nede på siden.

Et af mine nye malerier, som kommer med på udstillingen:

Mindscape water 80×100 cm

ArtWeek 2018 i Odense/AUKTION lørdag 4. aug. kl. 14

Udstillingen ArtWeek i Odense synger på sidste vers. Lørdag 4. august pakker vi sammen. Besøgstallet har det desværre ikke været stort. Derfor bliver der afholdt en auktion lørdag 4. august kl. 14, hvor mange af de 46 kunstnere har doneret et værk. Formålet er at sikre, at ArtWeek kommer igen i 2019. KOM OG BYD!

Mit maleri, Blues, 80×100 cm, kommer med på auktionen. Vurdering 8.100 kr svarende til salgsprisen. Kontakt mig gerne for flere oplysninger.

Blues 80×100 cm

Efter syv år i Kerteminde rykker udstillingen ArtWeek, som tidligere hed International Art Festival, til Odense. Det sker i uge 31, fra lørdag 28. juli til lørdag 4. august. Jeg har været med alle årene, så det er altid et dejligt gensyn med de søde arrangører Bente og Michael Grønlund og alle de andre skønne kunstnere. Denne gang dog ikke med dejlige Kerteminde, men er sikker på, at Odense godt kan følge med. Vi skal udstille på havnen, DOK5000 i en renoveret lagerhal. Glæder mig til at vise nye billeder – og I kan se flere af os stå og male (eller hvad man nu gør) under udstillingen. Læs pressemeddelelsen nedenunder for yderligere oplysninger, tidspunkter osv. 

Kontakt mig endelig for spørgsmål.

Et par af mine nye malerier.

 

Mind Power 150x120x4 cm

 

Mindscape Highland 100×100 cm

 

Pressemeddelelse:

En uge med levende kunst på Odense Havn


For første gang kan ArtWeek opleves på DOK5000 i Odense, hvor 46 danske og udenlandske kunstnere udstiller. I ugens løb fra lørdag 28. juli til lørdag 4. august 2018 viser kunstnerne, hvordan de arbejder med nye værker. Og hver dag byder på bl.a. musik, foredrag og workshops.

 

Når kulturredaktør ved TV2 Fyn, Martin Mulvad Ernst, officielt åbner ArtWeek 2018 på DOK5000 lørdag 28. juli, er det samtidig et startskud til en ny kunstoplevelse i Odense.

46 kunstnere fra blandt andet Marokko, Litauen, Iran og Danmark viser deres værker på udstillingen.

ArtWeek startede tilbage i 2011 i Kerteminde under navnet International Art Festival. I 2015 blev navnet ændret til ArtWeek. Det er ottende gang, at arrangørerne Bente og Michael Grønlund står bag den succesrige kunstudstilling.

I år er Kerteminde byttet ud med Odense.

»Vi har valgt at rykke ArtWeek til Odense Havn, nærmere bestemt DOK5000, som er en stor rå, men meget smukt renoveret lagerhal med en meget spændende byggestil, der passer præcis til ArtWeek,« siger Bente Grønlund.

Baggrunden for flytningen af ArtWeek er blandt andet ønsket om at nå ud til flere kunstinteresserede.
Eventen har gennem årene placeret sig på Danmarkskortet som en tilbagevendende begivenhed, som både besøgende og kunstnere hvert år ser frem til.

Siden 2011 har godt 280 forskellige kunstnere fra over 25 forskellige nationerdeltaget i International Art Festival og ArtWeek, og hvert år kommer der flere til.

»Flere kunstnere ser det nærmest som en kunstnerisk sommerlejr, hvor de får mulighed for at udstille og sælge deres værker, arbejde på nye værker, samarbejde med kolleger og holde ferie på samme tid,« siger Michael Grønlund. 

Ud over at publikum kan opleve kunstnerne arbejde med deres værker, byder ArtWeek på et væld af kulturelle arrangementer i ugens løb.

På åbningsdagen lørdag 28. juli åbnes dørene kl. 15 til smooth jazz af By Pass Jazz & Latin. Kl. 16 holder Martin Mulvad Ernst åbningstalen, og de alsidige kunstnere står klar til en intens uge i kunstens tegn.

Hver dag kl. 11 fra søndag til lørdag er der kreativt værksted for børn med kunstner Grethe Tranberg.

Søndag kan publikum lære croquis under ledelse af kunstner Jeff Ibo (kl. 14). Og høre artist-talk af Henrik Dencker og Sonny Schneider (kl. 16) samt Trine Panum (kl.12).

Mandag starter en tre dages skulpturworkshop med Rune Frederiksen, hver dag kl. 10, tilmelding nødvendig. Kunstner Tanja Kaleovski står for en workshop, hvor man lærer at imitere marmor, såkaldt marmorering. Den svenske kunstner Kent Wahlbeck inviterer til workshop i silketryk, og fotokunstner Palle Lindgaard Jørgensen giver tips og tricks i en fotoworkshop. Alle tre workshops begynder kl. 11. Om aftenen kl. 19.30 er der foredrag med Tom Jørgensen, kunstanmelder og redaktør på Kunstavisen. Han lægger op til debat om, hvorfor nogle kunstnere slår igennem og andre ikke.

Tirsdag er der igen mulighed for workshops i marmorering, silketryk og foto kl.11. Om aftenen kl. 19.30 er tidligere tv-vært, cand.mag. i kulturformidling og kunsthistorie Peter Kær på podiet med foredraget ”Livet set gennem kunsten. Kunst, der kan mærkes”.

Onsdag er sidste dag med skulpturworkshop. Der er igen artist-talk af kunstnere Henrik Dencker og Sonny Schneider kl. 12. Og kl. 15 fortæller kunstner Michael Sasserson om sine skulpturer. Om aftenen kl. 19.30 er der koncert med guitarist Martin Blom og mundharpespiller Henrik Hansen. De fyrer den af med roots, blues og ballader.

Torsdag står i børnenes tegn. Ud over det daglige kreative værksted er der stenhuggerworkshop for børn kl. 11, og kl. 14 og 16 underholder dukketeatret Svanen børnene med Klodshans.

Fredag byder programmet kl. 16.30 på en kulturel sejltur ”Kunst, øl og musik” på Odense Å.

Lørdag 28. juli er udstillingen åben fra 15-18. Fra søndag 29. juli til lørdag 4. august kl. 11-18.

Se hele det fyldige program inkl. entrépriser på www.art-week.dk

 

For yderligere oplysninger, interviews, kontakt til deltagere etc.:

Bente og Michael Grønlund, mobil 21669132 eller artweek@mail.dk.

 

ArtWeek 2018

Hvad: Kunstudstilling med 46 internationale kunstnere

Hvornår: 28. juli – 4. august 2018

Hvor: DOK5000, Havnegade 20, 5000 Odense

Hvem: Arrangører Bente & Michael Grønlund

Mere: www.art-week.dk