Nedtælling til KUNST FOR ALLE i Aarhus

Rising Power 120x140 cm
Rising Power
120×140 cm/SOLGT

Tak for fire skønne dage i Ridehuset. Glæder mig allerede til næste år. Næste gang er i Fængslet i Horsens 7. og 8. marts – samt Åbne Døre, hvor man kan besøge mig i mit atelier i privaten, desuden er der en udstilling med alle deltagende kunstnere (repræsenteret med et værk) på et galleri i Mejlgade i Aarhus. Jeg vender tilbage med yderligere oplysninger. 

 

Godt nytår!

Jeg glæder mig til 2015 – jeg ser for mig et år proppet med kunstaktiviteter. Og allerede 15. januar går det løs i Ridehuset i Aarhus.

I kan møde mig på stand 12. Jeg vil være til stede alle fire dage, torsdag 15/1 til søndag 18/1.

Adrian Lloyd Hughes holder åbningstalen på ferniseringsdagen torsdag kl. 17. 30 – det gjorde han også i Øksnehallen, og den tale fik han ros for.

Jeg har som sædvanligt mega travlt med at blive færdig – men det hjælper på det – her kommer fotos af nogle nye malerier, som jeg har med på udstillingen – gengivelsen er ikke optimal, men kunst skal jo også ses “live” 🙂 :

Taken by Storm  120x150 cm
Taken by Storm
120×150 cm
Yellow Blues 100 x100 cm
Yellow Blues/SOLGT
100 x100 cm
Instant Power  100x100 cm
Instant Power/SOLGT
100×100 cm
Crossing the Water  80x80 cm
Crossing the Water
80×80 cm
Healing Soul - new version 120x150 cm
Healing Soul – new version 120×150 cm/SOLGT

Se yderligere information vedr. udstillingen i pressemeddelelsen, som er sat ind længere nede.

Honesty 110x110cm
Honesty 110x110cm/SOLGT

 

image001

Pressemeddelelse 

Alle kan få kunst i Ridehuset 

Kunstudstillingen KUNST FOR ALLE indbyder for 13. år i træk publikum til at komme hel tæt på kunstnerne. Ridehuset i Aarhus er klar til at blive indtaget af kunstinteresserede fra hele Jylland fra torsdag 15. januar til søndag 18. januar. 

Ridehuset er atter en smuk base for et inspirerende kunstmøde mellem publikum og kunstnere til KUNST FOR ALLE 2015. 52 kunstnere flytter ind i fire dage med lærreder, skulpturer og hjerteblod fra 15. januar.

Her vil være alt, hvad et kunsthjerte kan begære. Ekspressive, abstrakte udtryk, figurative former side om side med naivistiske farveeksplosioner. ”Kunst for alle” har hovedvægt på billedkunst, men også foto, keramik, glas og skulptur er repræsenteret.

Selv om kunsten med sin mangfoldighed er for alle, får ikke alle kunstnere lov til at deltage. Udstillingen er sammensat af arrangør og kunstneriske leder Charlotte Jensen, der nøje udvælger deltagerne, så der netop er kunst for enhver smag og i det rette miks. Med et professionelt overblik sørger hun for, at udstillingen har det rette miks af det velkendte og etablerede krydret med nye talenter på kunstscenen.

Det særlige ved KUNST FOR ALLE er, at publikum kommer helt tæt på kunsten og kunstnerne i Ridehusets rustikke rammer og rare atmosfære.

Der er lagt op til en dialog om kunsten og historierne bag værkerne. Og det er lige præcis det, det handler om for Charlotte Jensen. Nemlig at skabe et rum, hvor alle har mulighed for at smage nutidens kunst. Et intimt kunstmøde. ”Det møde er en vigtig del af hele konceptet. Samtidig kan kunstnerne netværke indbyrdes og suge ny inspiration til sig. Det kan jo være en lidt ensom affære at være kunstner. Desuden kan kunstforeninger og gallerier shoppe rundt,” fortæller Charlotte Jensen.

”Idéen til udstillingen opstod for snart 15 år siden, da jeg diskuterede kunst med min far, Poul Jensen, som er kunstsamler. Han sagde lidt provokerende, at kunst kun er for feinschmeckere, hvilket jeg selvfølgelig ikke var enig i. Hvis ikke kunst er for alle, hvem skal det så være for?” Så begyndte Charlotte Jensen at arrangere ”Kunst for alle”-udstillingerne.

Charlotte Jensen har arrangeret KUNST FOR ALLE i Aarhus 13 år i træk og i Øksnehallen, København, de seneste fem år.

Der er fernisering torsdag den 15. januar kl. 17 – 21. Adrian Lloyd Hughes holder åbningstalen kl. 17. 30.

Fakta om KUNST FOR ALLE RIDEHUSET 2015 

Arrangør: KUNST FOR ALLE – www.kunstforalle.dk Sted: Ridehuset Aarhus, Vester Allé 1, 8000 Aarhus C.

Kontakt: Charlotte Jensen mobil 2282 1212 – info@kunstforalle.dk

Åbningstider: Torsdag 15. januar 2015 – Kl. 17.00 – 21.00

Fredag 16. januar 2015 – Kl. 10.00 – 19.00

Lørdag 17. januar 2015 – Kl. 10.00 – 18.00

Søndag 18. januar 2015 – Kl. 10.00 – 18.00

Entré: Kr. 50,- børn u. 16 år gratis

2 Responses

  1. Til Helle Kjærulf
    jeg synes dine billeder er meget smukke, men ville gerne se en udstilling, er det muligt. Gad vide om du også har åbent galleri i weekenden den 3-4 oktober 2015 ? Venlig hilsen Birgitte

    1. Hej Birgitte – tak – det er dejligt at høre 🙂 Nej, jeg har ikke åbent galleri i den weekend – min næste udstilling er i Kbh. 23.-25/10 i Øksnehallen, Kunst for Alle – jeg laver snart et indlæg om det – du kan evt. tilmelde dig mit nyhedsbrev på sitet her, så får du besked om, når jeg udstiller – næste gang i Aarhus bliver i januar til Kunst for Alle i Ridehuset. Du kan også se mine billeder hos Galleri Lyrum i Aarhus, hvis det er her i nærheden af, hvor du bor. De bedste hilsner fra Helle

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.