Godt nytår

Året lakker mod enden – det er strøget afsted – jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle jer, der kigger på mine billeder her på hjemmesiden: GODT NYTÅR!

Husk, hvis du vil på min nyhedsliste, så send mig en mail.

Her er det seneste nyhedsbrev – dog uden min deltagelse til artfestivalen i Kerteminde, da der i forvejen er et indlæg specifikt om det:

December 2012.

                                                                                                                                               / Lights will guide you 80×110 /november 2012

Kære Kunstvenner,

Først og fremmest ønskes I en glædelig jul og et godt nytår.

For mit eget vedkommende håber jeg, at 2013 fortsætter den positive udvikling, når det gælder min kunst.

I januar er det tid til Kunst for Alle i Ridehuset i Aarhus 17. – 20. januar – jeg sender en mail ud specifikt om udstillingen i begyndelsen af januar – men udstillingen åbner torsdag 17/1 kl. 17-21 med fernisering.
Derudover er åbningstiderne: fredag 10-19, lørdag og søndag 10-18. Jeg er på min stand (nr. 47) alle dage. Så sæt kryds i kalenderen, jeg glæder mig til at se jer. www.kunstforalle.dk

Det betyder selvfølgelig også, at jeg har travlt med male nye billeder – jeg holder mest af, hvis jeg kan præsentere hovedparten af udstillingen for første gang.

Her i december udstiller jeg på Hospice Søholm i Stavtrup ved Aarhus. En fornøjelse, for der hersker en smuk og rolig stemning i det fine, nye hus.

Jeg har oprettet en side på Facebook: Kunstner Helle Kjærulf, hvor du også kan følge med i, hvad der sker med mig og min kunst. Hvis du er på Facebook, så gå gerne ind og “like”/”synes godt om” siden.

Både hos Galleri Lyrum i Aarhus og AndersenArt på Strandvejen i Espergærde er der masser af aktivitet omkring min kunst, måske er krisen ved at miste sit tag? – også det får julelyset frem i mine øjne.

Så alt i alt masser af gode og varme julehilsner!

KH Helle Kjærulf

                                                                                                                                         Hall’en hos AndersenArt – her med et af mine malerier

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.